Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2024
Pædagogisk tilsyn i: Børneinstitutionen Skibet
Pædagogisk tilsynsførende: Sara Skovrup Thomsen
Tilsynet er aftalt med: Leder Christina Olsen
Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private.
Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.
For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.
Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildigheds aspektet i videst mulig omfang. Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.
De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser.
I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.
Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.
Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrunds oplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer.
I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis.
• Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet.
• Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats.
• Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder.
Tilsynet føres over følgende fire temaer:
• Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
• Trivsel, samspil og kommunikation
• Lærings- og børnemiljøer
• Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur
Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsyns konklusion.
Kontekstafklaring
Det pædagogiske tilsyn var anmeldt og foregik d.9.4.2024.
Tilsynet startede i bagbord og fortsatte i styrbord og foregik i tidsrummet 8.30-15.
Tilsynsinterview foregik d.5.4.2024 med fire medarbejdere, to fra vuggestue og to fra børnehave.
Gennemgang og samtale med forældrebestyrelsen foregik d.27.5.2024 med 3 forældre.
Datagrundlag:
I Skibet er der blev sprogvurderet 29 børn i 2023. Svarende til at alle 3 årige børn er sprogvurderet i 2023.
Fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere er 51% pædagoger, 49 % andet pædagogisk personale og køkkenpersonale.
Konklusion på den pædagogiske praksis
Forord:
Børneinstitutionen Skibet er en integreret daginstitution, som ligger i Rødovre Nord. Skibet har to afdelinger på to fysisk adskilte matrikler. Den ene ”Bagbord” har tre vuggestuestuer med 10 børn på to af stuerne og 11 børn på den tredje stue. Den anden ”Styrbord” har 3 vuggestuestuer med hver 11 børn placeret i stueetagen. Der er 5 børnehavestuer med 20-26 børn på hver stue, tre af stuerne ligger på 1. sal og 2 stuer ligger i st. etagen.
Skibet har gennemgået en større tilbygning og dermed en opnormering af børn. I den kommende tid opnormeres med yderligere pladser samt med en ressource gruppe for børn med behov for særlige pædagogiske rammer.
Under tilsynet var nogle af Skibets tomme stuer udlånt til genhusning af et andet dagtilbud, hvilket bl.a. påvirkede børnenes adgang til legepladsen, grupperum, sanserum og garderobe. Børnene i Skibet kunne tilgå en halvdel af legepladsen om formiddagen og en anden halvdel af legepladsen om eftermiddagen.
Det samlede indtryk fra tilsynsobservationen, interviewet med personalet suppleret med Skibets lærerplan, giver et positivt indtryk. Dagtilbuddet fremstår med en bevidst faglig ambition og god kvalitet for børn. Der er flere relevante fokus på fortsat udvikling i Skibet, bl.a. arbejdet med børns perspektiver og børneperspektiver og den igangværende og fortsatte opnormering.
Børneinstitutionen Skibet fremstår som et godt sted at være barn i. Særligt bemærkes under tilsynet, at alle voksne fremstår nærværende og udstråler ro i alle sammenhænge. Det observeres at de voksne spejler børnenes følelser og initiativer med ord og handling, hvilket giver en positiv effekt på børnenes deltagelsesmuligheder. Børnene virker trygge og glade for hinanden og de voksne. Der høres latter og ses voksne, der er i øjenhøjde med børnene.
Generel indsats:
Skibet opleves med god faglig kvalitet, der tilgodeser det enkelte barns behov og imødekommer barnets nærmeste udviklingszone. Det observeres, at medarbejderne søger at tilrettelægge en pædagogisk praksis med rutiner og aktiviteter, der skaber læring og udvikling, som samtidig er fleksibel og påvirkelig i forhold til børnenes ønsker. Det ses delvist i praksis, at medarbejderne søger at være både rammesættende og ledende på børnegruppen, samtidig med at de følger børnenes initiativer. Det anbefales, at balancen mellem voksen rammesætning og børneinddragelse fastholdes og videreudvikles yderligere.
Det fysiske læringsmiljø i Skibet fremstår lyst og indbydende. Der kan med fordel optimeres med mindre justeringer på nogle af stuerne og særligt på fælles –og gangarealer. Den nye del af Skibet fremstår lys og åben, men også bar og uden børneaftryk. Den pædagogiske indretning på gange og stuerne er generel hyggelig, men fremstår også ujævn, hvilket giver god mening jf. Skibets store tilbygning. Stuerne i Skibet er alle indrettet med legezoner, der tilgodeser børnenes interesser. Mange steder er legezoner indrettet og gjort indbydende med ex. madvarer i legekøkkener og bøger i læsekrogen. Andre steder kan der justeres lidt ift. at få legetøjet ned i børnehøjde og opmærke med billeder på legekasser. Flere stuer kan med fordel justeres med visuel understøttelse i børnehøjde, billeder, plakater, symboler, farver og former, der kan understøtte børnenes sproglige udvikling, dialog, sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling.
På baggrund af interview med medarbejderne finder tilsynsførende det relevant, at der fortsat arbejdes med udvikling på refleksions -og evalueringskulturen. Medarbejderne fortæller, at de oplever, at der er tid til at tale pædagogik på stuemøder og på fredagens forskellige typer af møder. Personalet udtrykker at de oplever at lave gode planer for deres arbejde, med faglig argumentation og mening, ligesom de oplever at have en praksis, der er justerbar, hvis børnene viser behov for det. I børnehaven oplever de, at det kan være svært at komme i mål med planerne, når kolleger er syge og de mangler en voksne på stuen, eller selv skal hjælpe et andet sted. Tilsynsførende anbefaler at planlægningen tilrettelægges med en fleksibilitet, der kan bære frafald, en plan A og en plan B.
Det er tilsynsførendes oplevelse, at der er god udvikling frem mod en etableret refleksionskultur men evalueringskulturen skal udvikles og bevidstgøres for personalet.
Fokuseret indsats:
I læreplanen og gennem interview med medarbejderne har tilsynsførende fået indblik i, at der i Skibet arbejdes med børnene i mindre grupper. Dette for at sikre børnenes deltagelsesmuligheder og læring, alt efter funktionsniveau og behov hos de enkelte børn. Under observationer i huset og særligt i udelærings miljøet, var denne praksis ikke så fremtrædende. Derfor bør arbejdet med at organisere læring i mindre grupper fortsat prioriteres.
Ved observation i Skibet ses der mange fine interaktioner og samspil mellem børn og voksne.
Observationer på stuerne og på legepladsen viser en pædagogisk praksis med blik for deltagelsesmuligheder og forskelligartede læringsarenaer for børnene. Børnene kan tilgå legezoner frit, hvor nogle zoner er bemandet med voksne, der understøttede ved at være ved-siden af og bagved børnenes leg. Indendørs blev der observeret flere eksempler på filetering og gennemførsel af forskellige kreative processer samt et meget struktureret forløb for de kommende skolebørn. Her initierede de voksne legen og var både foran og ved siden af børnenes leg. Udendørs fremstod læringsmiljøet derimod mere uorganiseret ift. de voksnes positioner i børnenes leg. Udendørs ses der mange voksne, og de var fint fordelt på hele legepladsen, de var tilgængelige for de børn der opsøgte dem. Men de voksnes roller fremstod udefinerede, og det var uklart, hvem der havde hvilke positioner. Det ses at de voksne afventer at børnene kontakter dem. Enkelte voksne lod til selvstændigt og på eget initiativ at igangsætte aktiviteter, mens de fleste andre voksne gik omkring og synede lidt som ”gårdvagter”. Der var børn der ikke blev opsøgt og aktivt inviteret ind i voksenstyrrede aktiviteter og dermed gik glip af vigtig vejledning og læring. Der ses også børn der har brug for voksenunderstøttelse. Dette ses i de frie/ustrukturerede lege og ved måltidet, hvor der var variation ift. personalets kompetencer.
Det var tydeligt, at der er flere fagligt dygtige personaler, der udøver vokseninitierede aktiviteter og leder samspil mellem børnene. Det ses at de voksne understøttede samtaler og kompetence udviklede de enkelte børns udviklingszone og funktionsniveau.
Tilsynsførende anbefaler en mere bevidst og struktureret praksis og styrkelse af den pædagogisk kvalitet i udelærings miljøet og under måltider. Der bør arbejdes organisatorisk med at sikre vokseninitierede lege og aktiviteter, så der kommer en større grad af vokseninvolvering i børnenes leg, herunder bevidst positionering i børns lege. Ligesom der bør arbejdes på, at løfte de medarbejdere der mangler redskaber til eksempelvis ”den gode samtale” under måltidet. Dette er særlig vigtigt med henblik på de ændringer, der er i Skibets målgrupper, hvor der kommer flere børn i udsatte positioner.
Læringsmiljøet for vuggestuebørnene efter deres middagslur bør efterses og løftes. Børnene på ”oppestuen” efter middagsluren fremstod utrygge. De voksne fremstod med rolige stemmeføring, spejling af følelser og igangsætning af leg, men trods de voksnes professionalisme var flere børn udsatte. Lige så snart børnene kom ind på deres egne stuer faldt deres utryghed, og de kunne lege selvstændigt og med stort overskud. Tilsynsførende anbefaler, at tiden på åbnestue efter middagsluren justeres, muligvis minimeres eller bemandingen øges.
Særlig indsats:
Intet at bemærke
Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
Vi ser efter:
Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.
Del konklusion:
Skibets læreplan tager udgangspunkt i rammen for den styrkede pædagogiske læreplan. Der arbejdes med de 6 læreplanstemaer og læring forstås som en helhedsorienteret proces.
Der arbejdes målrettet med særligt to udvalgte indsatsområder for 2023 og 2024:
1. Børneperspektiver og børns perspektiver
2. Etablering af 7 stuer i forbindelse med udvidelse
Læreplanen skriver om børns leg, at den er central for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. At Skibet er bevidste om, at ikke alle børn kan lege. Det er de voksne, der skal lære børnene at lege. Børnene lærer, når de leger, men leger ikke for at lære. Endvidere beskrives det, at børnehavebørn har brug for at deltage i både vokseninitierede aktiviteter og børneinitierede aktiviteter, og at vuggestuebørn har brug for en langt højere grad af vokseninvolvering end børnehavebørn.
Personalet fremhæver at de arbejder med små grupper tirsdag, onsdag og torsdag med aktiviteter der opstilles efter børnenes behov og udviklingstrin. Arbejdet tager udgangspunkt i forskellige tematikker, der løber 2 måneder, eks. Sansemotorik. Efter endt periode evalueres temaet, inden næste tema starter.
Skibet har jf. deres pædagogiske læreplan beskrevet deres kerneopgave: ”Vores kerneopgave er, at skabe rammen for at hvert enkelt barn, udvikler sig og oplever at føle sig kompetent med udgangspunkt i, at børn har et beredskab, et potentiale og en nysgerrighed, der gør dem i stand til at være deltagere i egen læring.”
I læreplanen beskrives børnesynet som et menneskesyn, hvor man ønske at se børn som mennesker med mange ressourcer og kompetencer. Skibet ønsker at benytte den anerkendende relation og møde hverdagen med positive øjne. Skibet beskriver, at børnene har et beredskab, et potentiale og en nysgerrighed, der gør dem i stand til at være deltagere i egen udvikling og læring.
Ved observationer og i dialogen med personalet er det fremtrædende at personalet ønsker at følge børnenes spor og lade praksis blive påvirket og justeret med udgangspunkt i børnenes ønsker, men også deres viden om, hvad det enkelte barn og børnegruppen har behov for. Personalet fortæller, at de ønsker at bevare fokus på både individ og fællesskab.
Personalet fortæller, i interviewet, hvordan de har processer, hvor de øver sig på at sondre mellem børneperspektivet og børns perspektiver.
Under observationer ses flere gode samlinger, hvor de voksne rammesætter med tydelig start, midte og slutning. Børnene kan deltage på deres udviklingsniveau, og der er også mulighed for perifer deltagelse. Det er tydeligt, at samlingen er forudsigelig for børnene. Det ses ved, at alle børnene sætter sig og deltager med fagter, udvælgelse af sang på skift, nærvær, øjenkontakt, fordybelse og glæde. Det opleves, at børnene har gode deltagelsesmuligheder og læring i samlingerne.
Observationerne viser at, der generelt er god kvalitet i flere af dagens strukturerede aktiviteter og rutiner. Det ses ved, at de voksne tager pædagogisk vokseninitieret ledelse og guider med ro og overskud, hvilket giver børnene gode betingelser for at lykkedes. Særligt udbredt i samlinger, garderobe, oprydning og overgangen til måltider.
Især i tiden på legepladsen, bærer praksis primært præg af ”fri leg” med ingen eller få vokseninitierede aktiviteter/lege. Det observeres, hvordan der er voksne tilgængelige for børn, og børnene mødes imødekommende og nærværende, når de på eget initiativ kontakter voksne. Enkelte voksne tager initiativ til aktiviteter på legepladsen og her ses det at mange af børnene flokkes om den voksne for at være med til fx.at samle regnorme.
I Skibet kan man med fordel arbejde videre med børneperspektiver, børnenes perspektiver, og løfte den eksisterende praksis i forhold til den voksens rolle, ansvar og positioner i relation til dette arbejde. Ligesom der bør være fokus på, hvornår legen skal være fri, spontan, opbyggelig, gentagende og vokseninitieret.
Eksempler:
Eksempel 1:
I vuggestuen om morgenen er børnene i gang med at lege i de forskellige zoner, et barn sidder med en voksen ved bordet, barnet peger og siger: ”synge”. En voksen og et barn kigger og peger på en plakat med sang-symboler, og den voksne siger: ”Du vil gerne synge”, barnet svarer: ”Ja”. Den voksne peger igen, siger: ”skal vi synge den” og peger på symbol med krokodille, barnet siger: ”Jaaaa”. De andre børn har set dialogen og vil være med. Alle sætter sig til bordet og synger sammen. Bagefter vil børnene synge mere, og den voksne siger: ”Hvis I så gerne vil synge, kan vi tage sangkufferten ned”, og de starter samlingen. Samlingen har en tydelig start, ved at den voksne banker på kufferten og siger: ”Er I vågne?”, alle børn kigger spændt på den voksne, som nu siger til børnene: ”Jeg tror ikke de er vågnet, I må hjælpe mig med at vække dem,” og børnene får alle lov til at banke på kufferten og lytte efter om, der er lyd fra kufferten.
Eksempel 2:
Frokost i børnehaven viser et samspil mellem barn og voksen. En gruppe børn og en voksen spiser og da de løber tør for vand ved bordet, siger den voksne til barn X: ”vil du hente vand til os?”. Barn X går ud på badeværelset og fylder vand i kanden. Barnet går fra badeværelset og ind på stuen, og har lidt meget i kanden. Da barnet spilder bliver det lidt usikker, blikket flakker og kroppen anspændes. Den voksne ser barnet og etablere øjenkontakt og siger: ”Pyt, det er bare vand” Barnet smiler, kroppen afspændes, den voksne siger videre: ”du er der næsten”, da barnet har sat kanden på bordet siger den voksne: ”flot, high five”.
Trivsel, samspil og kommunikation
Vi ser efter:
Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.
Del konklusion:
Det observeres, hvordan de voksne møder børnene med stor glæde, nærvær, øjenkontakt og ro. Børnene har en værdi og mødes som værdifulde. Det er særlig synligt i forbindelse med morgenstunden, når børnene kommer ind på stuen. I rutinepædagogikken og i forhold til understøttelsen af børnenes selv hjulpen enhed, ses der kontakt og børnene støttes og opmuntres. Det observeres, hvordan børn høres og ses af voksne, der italesætter det, børnene gør og begejstres over processen. Der er god øjenkontakt, kropssprog og high five, det observeres, hvordan børnene glædes og vokser af anerkendelsen.
Forældre fra forældrebestyrelsen, fortæller under samtalen, at de genkender beskrivelsen af, at børnene mødet med stor glæde og indlevelse. Forældrene ser at børn, der har behov for en ekstra hånd eller en voksne at sidde hos, får deres behov imødekommet.
De voksne guider og vejleder ved at være anvisende og ved at fortælle børnene, hvad de gerne må gøre: ”Du må klippe her”, ”du må sidde ved bordet når du spiser” osv.
Under måltider i vuggestuen ses det, at der er fokus på selv hjulpen enhed. Børnene hjælper til med at hente vogn med en voksen og med at finde og skubbe skamler på plads. Børnene kravler op på skamlerne, smøre deres brød og deler frugt rundt til hinanden. De voksne fremstår rolige og tålmodige og støtter med handling og ord.
Fælles for både vuggestue og børnehave er, at der er faste spisegrupper, og de fleste steder er der billeder, som markerer, hvor børnene skal sidde. Denne praksis suppleres også i interviewet med personalet, der fortæller, at de forskellige grupper børnene indgår i, er afstemt fagligt i forhold til børnenes deltagelsesmulighed og nærmeste læringszone. Personalet fortæller eksempel vist, hvordan nogle børn har gavn af at spise med én gruppe, mens de i andre grupper har fokus på anden læring for barnet, og at de derfor sættes sammen med andre børn.
Under måltiderne observeres der forskellig praksis. På stuerne i Skibet ses der en ensartethed ift., at børnene hjælper til med oprydning, hentning af vogn og uddeling af madkasser og kopper. Ligesom der på alle stuer er en god og hyggelig stemning. Børnene kender deres pladser, som de roligt finder og sidder mens de venter på maden. De voksne sidder roligt og nærværende med rundt om bordene.
Der observeres en stor faglig variation i afvikling af ”det gode måltid”. Nogle børn taler meget og får meget plads mens andre er tavse og uden initiativ omkring bordene, hvilket illustreres i eksempel 1. Både de talende børn og de mere stille, vil have gavn af voksenregulering og et blik for børnenes læring under bl.a. måltiderne. Der pågår hyggelige samtaler om mad og aktiviteter, men der er stor variation i den faglige afvikling af ”det gode måltid”. Her kan den faglige kvalitet styrkes, så alle børn gives taletid, deltagelsesmulighed og sprogudvikling gives.
I samtalen med medarbejderne, blev det tydeligt, at der foregår en god og bevidst praksis i forhold til forældresamarbejdet. I huset hilser alle på hinanden med øjenkontakt, smil og hej. Alle forældre får en lille historie, om deres barn, når de henter om eftermiddagen. En god og nærværende afslutning på dagen, prioriteres højt fordi Skibets morgenrutiner, med aflevering i døren, ikke på samme måde kan sikre den professionelle dialog i morgenstunden. Ifølge medarbejderne, er der, ikke en fastlagt ramme for kommunikation via Aula, men der sendes som minimum ét skriv til forældrene ugentligt og billeder ad hoc. På personalemøder har man gennem tiderne talt meget om kommunikationen med forældrene, og tilsynsførende får indtryk af, at der pågår en etableret kultur, som personalet har integreret i deres praksis. Kommunikation er et tema, der løbende drøftes med forældrene på forældremøder, og praksis justeres med udgangspunkt i forældrenes ønske og behov.
I Skibet er der en fast mødestruktur for samarbejdet med forældrene. Der afholdes møder inden barnet starter, ved overgangen til børnehaven, overgangen til skole og ved behov. Der benyttes faste skabeloner samt brug af logbog og forældre spørgeskemaer forud for møderne for at sikre deres perspektiv.
Forældre opfordres til altid at spørge, hvis der er noget de er i tvivl om, eller hvis de har behov for ekstra møder. Ligesom Skibets personale inviterer til møder, hvis de har bekymringer eller behov for at tale med forældrene.
Medarbejderne fortæller I interviewet, at de oplever en ændring i målgruppen. Der er kommet flere familier og børn i udsatte positioner, og opgaven med at oversætte fagligheden er blevet mere kompleks. Personalet var optaget af vigtigheden i at oversætte deres pædagogiske overvejelser til forældrene. Mange forældre stiller spørgsmål og har behov for oversættelse og forklaringer. Særligt balancen mellem individfokus og fællesskab er noget, personalet kan finde udfordrende. Personalet føler sig trygge i mødet med alle forældre og oplever, at ledelsen er meget tæt på, når noget bliver vanskeligt, ligesom de altid kan få god sparring.
Under samtalen med forældrebestyrelsen, beskriver flere forældre at de oplever at ”de små historier” ved afhentningerne, giver stor tryghed og glæde for forældrene. Forældrene oplever at denne praksis er meget udbredt i vuggestuen. Forældrene kunne ønske at denne praksis udbredes mere i børnehaven. Forældrene udtrykker forståelse for, at det tit kan være et spørgsmål om ressourcer. Forældrene ønsker, der oftere deles ”den gode historie”. Det ville betrygge forældrene og styrke deres indblik i personalets oplevelse af børnenes trivsel.
Det er tilsynsførendes vurdering, at den pågældende mødestruktur sikrer gode betingelser for, at der kan tages et fælles ansvar for barnets udvikling. Skibet tager ansvar for forældresamarbejdet. Tilsynsførende anbefaler, at der er en særligt opmærksomhed på løbende at styrke og opkvalificere personalets kompetencer i mødet med forældrene.
Eksempler:
Eksempel 1:
Til frokost i børnehaven er der 5 spisegrupper, omkring bordene sidder 5-6 børn og en voksen. Ved et af bordene sidder barn X som er meget talende. Den voksne er i dialog med X samtidig med at vedkommende også forsøger at have øje for de øvrige børns behov. X bliver meget optaget af at fortælle en voksen ved et andet bord noget og råber: ”Y… Y”. Y, fra det andet bord, lader sig aflede og indleder samtale med X. Nu er 2 voksne i dialog med X. Dette sker flere gange og dialogerne på tværs fylder så meget, at de øvrige børns samtaler stopper og den intime stemning rundt om de enkelte borde brydes.
Eksempel 2:
Til frokost i børnehaven observeres en voksen, der understøtter to børns interaktion: ”Se Y har også toast med, ligesom dig”, børnene kigger på hinanden og smiler, den voksne siger: ”Hvor lækkert.” Den voksen fortsætter sit værts skab ved bordet og siger til 3 børn: ”Og I har været på tur”, ”Ja” siger børnene og fortæller hvor de var, …, den voksne siger: Ååhhh, det er sådan en hyggelig legeplads, … , vil I høre hvad vi har lavet på legepladsen?”. Herefter har de en længere samtale, hvor børnene fortæller hinanden om de regnorme, de har samlet på legepladsen. Børnene, der har været på tur, fortæller mere om deres tur. Den voksne leder samtalen og giver alle børn relevant opmærksomhed, plads, hjælp og støtte til at deltage i samtalen.
Lærings- og børnemiljøer
Vi ser efter:
Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.
Del konklusion:
Det observeres at Skibets fysiske læringsmiljøer fremstår lyse og indbydende, men grundet den nylige tilbygning er der mange bare vægge. På flere stuer er børnenes kunstværker udstillet eller ophængt men generelt er der meget lidt udstilling af værker, ligesom der med fordel kan understøttes med pædagogisk dokumentation.
Det observeres, at Skibets stuer bærer præg af faglig viden om pædagogisk indretning. Alle rum er indrettet med legezoner, der tilgodeser de fleste læreplanstemaer. Flere zoner er detaljeret indrettet til leg og børnene kan nemt afkode legemulighederne. Ikke på alle stuer er der tilstrækkeligt legetøj tilgængeligt i børnehøjde, og børnene kan have svært ved at afkode, hvad der er i de forskellige kasser med legetøj. Stuerne kan med fordel efterses i forhold til tilgængelighed af legetøj, både visuelt og fysisk. På alle stuer bør der være mere tilgængelighed af materialer til kreativ udfoldelse og evt. visuelt markering af kreative redskaber og materialer, så børnene kan inspireres til kreative og æstetiske udtryksformer.
Skibet har en legeplads med gode udfoldelsesmuligheder. Legepladsen giver mulighed for, at børnene kan udfolde sig grov motorisk. Der er rig mulighed for at lege rollelege, gemme sig, spille bold og lege spændende/farlig leg. Der er gode klatrestativer og mulighed for fart på cyklerne.
De voksnes positioner i læringsmiljøet bør udvikles, så flere voksne er bevidste om at være en del af læringsmiljøet omkring børnene. De voksne kan udøve stor indflydelse på børnene læring og udvikling, hvis der pågår en større bevidst positionering, ved at gå foran legen, bagved legen og ved-siden-af legen. Tilsynsførende observerede primært voksne i bagved positioner, hvor de afventede børnene tegn og derefter fulgte og støttede. De voksen bør tage mere styrring og gå foran, særligt i uderummet der er meget stort og kan være et sårbart sted for børn i udsatte positioner. Dette illustreres i eksempel 1.
Der blev observeret voksenstyrrede aktiviteter, der var af god og høj kvalitet. Indendørs var der ”Klub V-gruppe” for de kommende skolestartere. Udendørs blev der observeret en voksenstyrret aktivitet med science. I de voksenstyrede aktiviteter tog de voksne pædagogisk ledelse og udviste stor faglig fleksibilitet og evne til at inddrage alle børn uden at miste styring og overblik. Fælles for de voksenstyrrede aktiviteter var, at der var mange børn, der deltog og alle børn deltog aktivt. Det observeres, at de voksenstyrrede aktivitet gav børnene deltagelsesmuligheder og mening ud fra et børneperspektiv. Man kan med fordel udbrede den gode viden, der er fra bl.a. ”Klub V-gruppen” og science til andre læringsarenaer på legepladsen og under måltidet, hvilket illustreres i eksempel 2.
Læringsmiljøet for vuggestuebørnene efter deres middagslur bør efterses og løftes. Kl.13.15 var børnene samlet på tværs af stuer på en ”oppestue”, og trods de voksnes rolige stemmeføring, spejling af følelser og igangsætning af magnetleg fremstod flere børn utrygge. Lige så snart børnene kom ind på deres egen stue blev de trygge, og de kunne lege selvstændigt og med stort overskud tage initiativ til øjenkontakt med en fremmed (tilsynsførende). Her viste børnene med deres adfærd, at det var en udsat periode for børnene at være på oppestuen, og de viste samtidig, at de var meget trygge på egne stuer. Tilsynsførende anbefaler, at tiden på oppestue efter middagsluren justeres, evt. minimeres eller bemandingen øges lidt, så børnene kan søge en tryg favn hos en voksen, der uforstyrret kan imødekomme deres behov.
Eksempler:
Eksempel 1:
Det er eftermiddage på legepladsen i børnehaven. Der observeres mange glade børn og mange voksne. Børnene leger over det hele og bruger alle faciliteter på legepladsen. På et tidspunkt er der 9 voksne, der færdes fordelt over hele legepladsen, med ca. 100 børn. En voksne er fast ved den store sansegynge, de øvrige voksne går omkring, og når børn henvender sig til de voksne, er de imødekommende og tilgængelige, flere voksne holder børn i hænderne og gå omkring med dem. I sandkassen observeres seks børn. To børn leger selvstændigt, tre børn har en graveleg, hvor de med skeer og små gravkøer graver sand sammen i bunker. Et barn X leger umiddelbart alene, barnet samler sand i sin trøje mens det kigger på de tre andre børn. Da barnet har meget sand i trøjen, går det over til de tre og hælder sandet ud i en af deres bunker, sandet blæser rundt og rammer skævt, så et barn får sand i hovedet. X kigger glad på barnet, men barnet og de to andre børn trækker sig væk fra X og leger videre et andet sted i sandkassen. Barnet samler igen sand i sin trøje og gentager handlingen, hver gang rykker de andre børn sig væk fra X. X gentager flere gange uden held med at komme med i legen. Til sidst løber barnet over til en voksne og går med denne i hånden.
Eksempel 2:
På børnehavens legeplads efter frokost, observeres mange børn og 2 voksne. De sidder ved et bord og har tømt en spand med formiddagens indsamlede snegle og regnorme. Børn og voksne kigger, rører og taler om dyrene. Størrelser, farver, længder og former. Efter lidt tid spørger den voksne: ”Hvad tror I regnormene er bange for?”, børnene får tid til at tænke, og kommer med forskellige ideer. På et tidspunkt siger den voksne: ”Regnormene er både bange for noget i luften og i jorden”, der tænkes igen og børnene kigger på den voksne, der nu har alles opmærksomhed, hun siger: ”I luften er der fugle, der gerne vil spise den, men i jorden er der muldvarpen, der også vil spise den…”
Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur
Vi ser efter:
Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.
Del konklusion:
Ved interviewet fortæller personalet, at de bruger forskellige metoder ift. at sikre faglig refleksion. Evalueringsredskab som SMITTE, LTU, sprogvurderinger af alle 3 og 5 årige, TRAS og handleplaner for udsathed.
Personalet fortæller, at der fast er stuemøder, hvor de planlægger aktiviteter, rutiner, struktur samt pædagogisk refleksion ift. børnegruppe og enkelte børn. Fredage er der mulighed for at bede om ekstra tid hos ledelsen, hvis man har behov for lidt mere tid til at få noget drøftet eller udarbejdet.
Personalet italesætter, at der i det daglige pågår en praksis, hvor de observerer og reflekterer løbende og ofte lidt ad hoc får talt med en kollega om deres observationer og faglige refleksion, så der kan justeres hurtigt.
Børnehaven kan opleve det vanskeligt altid at nå i mål med den løbende refleksion. Men også at nå det planlagte, særligt inddelingen af børn i mindre grupper kan være vanskeligt at efterleve og grupperne bliver noget større end oprindeligt ønsket. De fremhæver selv en øget udsathed for enkelte børn i udsatte positioner som problematisk, men også at der kan være mere stille/upåfaldende børn, der vil have gavn af de mindre grupper.
Tilsynsførende får indtryk af et fagligt kompetente personale, der glædes ved den faglige refleksion og pædagogiske dialoger. Dette muliggøre struktur og rammesætning for børnenes hverdage med læring, udvikling og trivsel. Tilsynsførende anbefaler fortsat fokus på arbejdet med evaluering, da denne vil understøtte personalet refleksioner yderligere og styrke kvaliteten i børnehuset.
Eksempler:
Eksempel 1:
Personalet udtaler: ”vores stuemøder handler om organisering og justeringer af praksis, rutiner, spisegruppe og aktiviteter. Nogle gange rammer vi skævt og må justere, det kan være, hvis børnene viser tegn på noget andet, eksempelvis stor interesse for edderkopper. Vi sætter rammerne, men er fleksible.
Eksempel 2:
Personalet udtaler, som eksempel på refleksionspraksis: ”Vi har observeret en dreng i børnehaven, som legede rigtig godt med nogle børn fra en anden gruppe, end den gruppe han var i. Vi valgte på baggrund af observationer og refleksion, at han skulle skifte gruppe, så han var sammen med kammerater på samme niveau som ham”.