Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2021-2023

Pædagogisk tilsyn i: Skibet
Pædagogisk tilsynsførende: Natalia K. Olsen
Tilsynet er uanmeldt.

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 

Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.

For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.

Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildighedesaspektetet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.

De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 

I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.

Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrundsoplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 

I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 

• Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
• Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
• Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder. 

Tilsynet føres over følgende fire temaer:

• Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
• Trivsel, samspil og kommunikation
• Lærings- og børnemiljøer
• Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring: 

Det nærværende tilsyn er gennemført som uanmeldt. Tilsynet fandt sted den 13. juni 2022 i tidsrummet mellem kl. 08.00 og 12.00. Tilsynet er gennemført i begge afdelinger – Styrbord og Bagbord.

Datagrundlag:

Der blev sprogvurderet 15 3-årige i Skibet i 2021, hvilket udgør 60 % af alle 3-årige i dagtilbuddet.
De uddannede pædagoger udgør 59% af medarbejdergruppen og de pædagogiske medhjælpere udgør henholdsvis 41%. Tallene for medarbejderfordelingen er trukket for alle dagtilbud i april 2022, uagtet tidspunktet for det pædagogiske tilsyn. 

Konklusion på den pædagogiske praksis:

Forord:

Børneinstitution Skibet er et integreret dagtilbud, som ligger i den nordlige del af Rødovre. Børneinstitutionen har to afdelinger: Styrbord med plads til 11 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn og Bagbord med plads til 31 vuggestuebørn. Begge afdelinger arbejder aktivt med fokus på børn i bevægelse og motorik udvikling.

Tilsynsobservation, interview med personalet og gennemgang af dagtilbuddets læreplan viser tydeligt, at Skibet arbejder bevidst med fokus på bevægelse og motorisk udvikling, desuden er børnenes trivsel, udvikling, leg og læring også i fokus hos personalet. Børneinstitutionen arbejder ud fra en grundlæggende idé om, at børn skal have lov til at ”koncentrere sig om netop det, de er god til – at være børn.” Deres ambition er, at børn i Skibet skal have ”en hverdag fyldt med leg, aktiviteter, gode legekammerater og engagerede voksne”. På baggrund af det nærværende tilsyn kan der konkluderes, at børneinstitutionen er godt på vej mod denne ambition.

Generelt opleves begge afdelinger som steder, der er fyldte med glade, trygge og modige børn samt engagerede og imødekommende voksne. Børnene virker trygge ved hinanden og de voksne, der er i institutionen. Ledelse og personale arbejder målrettet med forskellige aspekter af den pædagogiske praksis. Der arbejdes med udvikling og implementering af refleksion og evalueringskultur i huset, hvilket understøttes bl.a. af en mødestruktur, der tilgodeser forskellige behov og skaber gunstige rammer for planlægning, koordinering, faglige drøftelser samt informations- og kommunikationsflow i huset. 
Det lykkes for personalet at skabe gode læringsmiljøer og rammer for børnenes inddragelse og indflydelse i forbindelse med valg af lege, legeområder, legetøj m.m. både i dagligdagen (bl.a. Gennem åben struktur i børnehaven og for de største børn i vuggestuen) og fx ved indkøb af legetøj (bl.a. gennem ”julegaveønsker”). Gennem tilsynsobservationen oplevede tilsynsførende flere gange, at personalet er både opmærksomme på og hjælper børnene med at opnå bedre deltagelsesmuligheder ved bl.a. at justere aktiviteter og krav ift. de forskellige børns ønsker, muligheder og formåen. 
Generelt efterlader tilsynet i Skibet indtryk af en institution, der arbejder bevidst med udviklingen af den pædagogiske praksis og er i en udviklingsproces rettet mod de høje kvalitetskrav, som lovgivningen, politikere og institutionen selv stiller til dagligdagen for både børn og voksne.

Generel indsats:
Skibets personale arbejder aktivt med etablering af gode velfungerende læringsmiljøer, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn. Dette arbejde skal fastholdes og videreudvikles. Husets mødestruktur understøtter drøftelse af forskellige aspekter af den daglige pædagogiske praksis, derfor må det overvejes, hvorvidt læringsmiljøer systematisk kan sættes på dagsorden. På denne måde kan den gode praksis og de gode eksemler deles mellem de forskellige medarbejdere og afdelinger.

Det velfungerende relationsarbejde bør fastholdes ligeledes.

Organisering af dagligdagen og børnenes leg er de to emner, som Skibets ledelse og personale har udpeget som fokuspunkter i husets læreplan for 2020-22. Effekten af dette fokus kan tydeligt ses på nuværende tidspunkt i praksis. Det næste spørgsmål er, hvordan effekten kan fastholdes, når de nye fokuspunkter udvælges i forbindelse med den kommende læreplan.

Børnene i husets børnehave har rige muligheder for selv at vælge legetøj, emner og aktiviteter på forskellige tidspunkter af dagen, hvilket virker fremmende for børnenes trivsel, udvikling og dannelse. Der bør arbejdes videre med sikring af børnenes deltagelsesmuligheder, indflydelse m.m. med henblik på at etablere lignende muligheder for vuggestuebørn (fx legetøjstilgængelighed, valgmuligheder m.m.).

Fokuseret indsats:
Der kan med fordel fastholdes fokus på legemuligheder og læringsmiljøer gennem hele dagen. Især børnenes muligheder i forbindelse med dagens overgange bør undersøges og udvikles. Her kan et evalueringsforløb med fokus på et bestemt overgang være en brugbar metode til igangsættelse af en forbedringsproces.

Særlig indsats:

Intet at bemærke

 

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 

Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion:
Skibets læreplan tager udgangspunkt i rammen for den styrkede pædagogiske læreplan og stiler efter organisering af læringsmiljøer, der sikrer, at der arbejdes med alle seks læreplanstemaer og de 12 nationale mål. 

Der er opbygget forskellige mindre og større legeområder over alt i husets begge afdelinger såvel indendørs som udendørs. Der registreres, at børn i Skibet har en stor frihedsgrad til at vælge lege og andre aktiviteter samt til at vælge deltagelse i aktiviteterne på forskellige niveauer, men der er altid en tilgængelig voksen i nærheden, som er klar til at hjælpe, støtte og vejlede ved behov.  Således differentieres der i børnenes deltagelse og dermed sikres muligheden for deltagelsen for flest mulige børn. De voksne samarbejder på tværs af institutionens stuer og afdelinger om børnenes trivsel. Fx var flere børn og voksne fra Bagbord på besøg i Styrbord i løbet af formiddagen. Flere børnehavebørn havde kendskab til børn og voksne fra Bagbord, som de talte med og dermed bidrog til opbygning af de trygge rammer og gode relationer mellem børn og voksne på tværs af institutionen.

Igennem både tilsynsobservationen og medarbejderinterviewet ses der tydelige tegn på, at der arbejdes med børneperspektiver, idet børnene bliver hørt og inddraget i forskellige beslutningsprocesser vedrørende deres dagligdag. I interviewet understregede personalerepræsentanterne, at de finder det nemmere og mere naturligt at arbejde med medbestemmelsen med de ældste af vuggestuebørn og børnehavebørnene, men finder det udfordrende at gøre det i den samme grad med de små vuggestuebørn.

Børnenes leg har en klar prioritet og bliver så vidt muligt skærmet fra ydre forstyrrelser. 

Der kan anbefales, at der arbejdes videre med optimering af legemiljøer især i forbindelse med overgange fx fra den ene aktivitet til en anden eller fra frokosttid til sovetid i vuggestueregi.

Eksempler:

Eksempel 1

Sommerfestplakat på stuen

Kl. 8:45 i børnehaven

To børn tegner på en plakat på en stue. De står og kigger på det, som de har tegnet: ”Skal vi tegne lidt mere?” spørger det ene barn. ”Her har vi ikke tegnet noget, skal vi ikke tegne lidt mere her? Eller skal vi spørge A (en af de voksne)”

”Okay, vi tegner en sol og spørger A! ikke?” der nikkes tilbage og solen tegnes, som aftalt.

Et par minutter efter kommer A. den voksne kigger på plakaten og siger: ”Wow! Hvor er I gode! I har tegnet den helt perfekte plakat! Den er blevet så pæn!” Børnene ser stolte ud og siger: ”Vi ville have tegnet lidt mere, men vidste ikke, om der skulle være mere eller der var nok…” og det andet barn tilføjer: ”Så tegnede vi solen til sidst! Er den ikke blevet flot?” ”Jo,” siger den voksne og fortsætter: ”nu skal vi sætte den op, så alle forældre kan se, hvornår vi holder sommerfest og hvad der skal ske. Ej, hvor bliver det pænt! I er simpelthen så gode! Vil I med ud og hænge den op?” 

Børnene kigger på, mens den voksne sætter hæftemasse på hjørnerne af plakaten. Det ene af børnene spørger: ”Hvorfor putter du klister på plakaten? Det er ikke så pænt.” Den voksne forklarer: ”Plakaten skal side på ruden ved døren, så alle kan se den, når de kommer i børnehaven. Men plakaten skal sidde indenfor, så ingen kan få fat på sådan en flot plakat udefra og så regnen ikke kommer på plakaten og ødelægger den. Derfor skal vi sætte den med den side mod ruden. Kan I se det?” Børnene svarer: ”Ahh, det kan vi godt se! Det bliver godt, at alle kommer til at se den!” De tager plakaten og forlader stuen. 

Lidt efter vender børnene tilbage og siger til endnu et barn: ”Vi har lavet den plakat om sommerfest, som alle forældre skal læse! Skal vi ikke lave en plakat mere? Vil du være med?” ”Okay, det vil jeg gerne, skal vi så finde et papir?” 

Børnene går i gang med at lede efter et passende papir og i mellemtiden drøfte, hvad plakaten skal handle om og hvordan de skal tegne og skrive og meget mere. Børnene virker glade og engagerede. 

Eksempel 2

Kl. 11.20 på en stue i vuggestuen.

De fleste børn er færdige med maden og tuller lidt rundt på stuen. Et barn har fået øje på ”et stykke vandmelon” (blødt stoflegetøj), og forsøger at bide i det. Barnet viser en voksne vandmelon og viser, hvordan vedkommende kan bide i legetøjet: ”Umm!” den voksne svarer: ”Det er et stykke vandmelon! Og jeg kan se, at det smager godt!” Barnet nikker og vender sig mod væggen, hvor der er monteret en bilbane. Barnet stiller vandmelon stykke på bilbanen og forsøger at køre med det. Vedkommende vender sig tilbage til den voksne, men den voksne er væk. Barnet ”kører” vandmelon stykket på bilbanen et par gange og opgiver. 

Der er nu en voksne, som læser med børnene på madrassen. Barnet slutter sig til den læsende gruppe.

 

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:

Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion:
I Skibet ser børnene ud til at trives i samspillet mellem hinanden og husets voksne. Gennem tilsynsobservationen ses der flere eksempler på situationer, hvor børnene bliver guidet af de voksne eller hjulpet af andre børn igennem de udfordrende eller uheldige situationer. Børn og voksne kommunikerer om stort og småt og de voksne agerer som gode rollemodeller, idet de navigerer nemt igennem samtaler med børn, forældre og hinanden.
De voksne orienterer børnene om det, der skal ske i den kommende tid og hjælper dem med at organisere dagen – fx sætte lege på pause imens der gennemføres en fælles aktivitet osv. På den måde sikres der deltagelsesmuligheder for flest mulige børn.

I forbindelse med medarbejderinterviewet blev arbejdet med optimering af forældrerelateret kommunikation italesat. Personalet og ledelse har i de seneste år arbejdet med emnet og blev især udfordret i forbindelse med COVID-19-pandemi. Fx tilbydes der flere forældresamtaler nu. Selvom der altid var muligt at få en samtale med personalet eller ledelsen, oplever personalet, at det virker bedre og mere imødekommende, at forældrene tilbydes flere samtaler nu. Det er ikke alle forældre, der tager imod alle tilbud, skaber muligheden alligevel mere åbenhed og tryghed i samarbejdet, hvilket påvirker samarbejdet på en positiv måde. Desuden arbejdes der med skriftlig formidling, ”forkants”-kommunikation – fx nyhedsbreve, bestyrelsesreferater m.m.

Eksempler:

Eksempel 1

Modtagelse af børn

Kl. 8.30 ved hoveddøren i Styrbord.

En voksen står ved døren og tager imod de ankommende børn. 

Et barn træder ind med sin forældre. Den voksne står med åbne arme, smiler og siger: ”Hej X, velkommen tilbage fra ferien!” 

”Tak!” siger barnet og strækker en hånd frem. I hånden har barnet en kop. Den voksne kigger på barnet og på koppen og spørger: ”Vil du have koppen på stativet på stuen?” 

”Ja, tak!”

”Så kan vi lige vaske hænder og gå med koppen på din stue. Og skal du sige farvel til din forældre?”

Barnet siger farvel og er nu optaget af håndvask og snak om ferien.

Selvom barnet er fra en anden stue, end den voksne er fra, er det tydeligt, at barnet virker tryg ved den voksne, de har kendskab til hinanden og den voksne udviser interesse for barnets liv og det, der optager vedkommende på nuværende tidspunkt. Situationen og interessen virker autentisk.

Eksempel 2

Sovetid i Bagbord

Kl. 11.35 vuggestuebørnene i Bagbord er på vej i seng. Et barn fortæller, at vedkommende savner sin mor. Den voksne siger, at det er forståeligt, men også at mor kommer og henter barnet.

”Hvornår gør hun det?”

”Når vi har sovet, spiser vi lidt og når vi er færdige med det, kommer mor og henter dig. Mor kommer lige så hurtigt, som hun kan efter arbejde.”

Barnet nikker og siger: ”Okay, så sover vi og så kommer mor…”

Et andet barn savner sin bamse. En voksen rejser sig op for at finde bamsen, men kommer tilbage tomhændet og fortæller til barnet, at bamsen nok er hjemme i barnets seng og måske savner også barnet. Den voksne tilbyder at holde barnet i hånden. Barnet accepterer tilbuddet og lægger sig til at sove.

 

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:

Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion:
Skibet udgør en ramme for flere gode lærings- og legemiljøer, hvor børnene kan eksperimentere og udfolde forskellige legemuligheder i mindre eller større grupper. De voksne virker engagerede og deltager gerne i de lege, der er initieret af børn eller organiseret af dem selv. 

Både de indendørs-og udendørsarealer virker indbydende og er indrettet således, at de byder ind til lege. For udefrakommende kan principper for organisering af indendørsmiljøer til tider fremstå som værende uigennemskuelige, men samtidigt virker det som om børnene navigerer fint i alle mulighederne og hvis de har brug for hjælp, er der voksne til at guide dem og viser vege til udvidelse af lege.

De relationelle læringsmiljøer har en høj kvalitet i hele huset. Det er gældende både for relationer mellem børn og voksne, voksne imellem og imellem børnene.
Der er flere velindrettede og velfungerende læringsmiljøer i børneinstitutionen både inde og ude. Der kan dog med fordel arbejdes med optimering af læringsmiljøer i Bagbord med særlig fokus på overgange mellem forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Fx kan legetøjsudvalg, der er tilgængeligt for børnene overvejes.

Det æstetiske aspekt af læringsmiljøer træder særligt stærkt frem på legepladsen, hvor de grønne og blomstrende omgivelser forenes med mange legemuligheder, som alle er tilgængelige for børnene.

Eksempler:

Eksempel 1

Kl. 11.30 i vuggestuen.

Et barn er ved at få en ren ble. Den voksne og barnet taler sammen om, hvad der sker og hvordan bleen skal skiftes. Efter aftale henter barnet bleen og putter den på den voksnes hoved. Begge griner og nu tager barnet den gamle ble af og afleverer den til den voksne. Den voksne tørrer barnet af og siger, at vedkommende nu skal have en ren ble. Barnet kigger omkring søgende og siger til den voksne: ”Men hvor er bleen???” De griner igen og den voksne siger: ”Kig på mig! Hvor lagde du bleen henne? Kan du slet ikke huske, hvor du lade den???” Barnet kigger på den voksne og siger i første omgang, at vedkommende ikke ved, hvor bleen er, men kan ikke holde masken længe, tager bleen og bryder ud i grin igen.

Når den nye ble er på barnet, siger barnet: ” Jeg er færdig! Min bamse?” den voksne forklarer til barnet, at vedkommende ikke er færdig endnu: ”Vi skal lige have vasket hænder, så er vi færdige! Og så kan vi hente bamsen og sutten!”

Bleskifte seancen afsluttes med, at både barnet og den voksne vasker hænder og henter barnets bamse og sut.

Eksempel 2

Kl. 10:07 i børnehaven

I fællesrummet er der en gruppe, der sidder ved et højt bord og maler.

Et barn vælter en vandbeholder. Børnene sidder og kigger overraskede på vandet, der breder sig på bordoverfladen. En voksen ser uheldet og henter papir til at tørre vandet med. Vedkommende lægger papiret på bordet, så det suger vandet. ”Vandpytten” bliver mindre og mindre. Børnene ser meget optaget ud. De forsøger nu at ”fange” vandet med hænderne. Den voksne henter endnu mere papir. Et af børnene spørger: ”Hvorfor gør du det?” Den voksne kigger overrasket på barnet: ”Fordi vi skal hjælpe hinanden! Vi skal også hjælpe X, for X har ikke været her så længe.” Barnet nikker. Vandet er nu væk og børnenes opmærksomhed er nu igen fokuseret på maleprojektet.

Nu sidder X og dypper pensel i alle farver. Den voksne ser det og minder børnene om aftalen: ”I skal huske, at I skal deles om farverne, fordi vi ikke har så mange farver, så I alle kan have farvene hver for sig.” Børnene nikker og nogle siger ”Ja, det ved vi!” og den voksne fortsætter: ”Og så skal I huske vores aftale om, at man ikke skal blande alle farver. I skal huske at skylde penslerne imellem farverne, ellers ender alle farver med at være sorte eller mudrede.”
Mens den voksne forklarer, maler X sig selv på kinden. Et andet barn ser det og gentager. De kigger på hinanden og begynder at grine.

 

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:

Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion:
Børneinstitutionen arbejder aktivt og bevidst med implementering af refleksions- og evalueringskultur. 
Der er allerede implementeret systematisk brug af LTU-modellen, som gennemføres to gange om måneden. Desuden bruger flere medarbejdere SMTTE-modellen som baggrund for nogle forskellige didaktiske beslutninger i løbet af dagen. Derudover arbejdes der med handleplaner, der er gældende i ca. 2-månedesperiode, hvorefter der gennemføres en evaluering og handleplanen justeres, hvis der viser sig at være behov. Handleplaner udarbejdes med henblik på udvidelse af deltagelsesmuligheder for nogle børn eller børnegrupper, men også i forhold til nogle bestemte aspekter af den daglige pædagogiske praksis eller brug af nogle bestemte muligheder fx ved overgange mellem dagtilbud og skole eller internt i institutionen.

Arbejdet med refleksion og evaluering er blevet intensiveret i forbindelse med ansættelsen af fagkoordinerende pædagog i huset. Vedkommende er knyttet til hele huset og bevæger sig imellem de to afdelinger og yder bistand og sparring til personalet. For at optimere og understøtte implementeringsproces er der indført flere mindre tiltag som fx stuebøger med aftaler, som skal følges op, relationsmatrix-skema, som kortlægger relationer og omfatter alle voksne og alle børn. Matrix undersøgelse gennemføres to gange årligt, data indsamles, analyseres og vil på et senere tidspunkt udgøre grundlag for en komparativ analyse.

Der anbefales, at det gode arbejde med implementeringsprocessen vedrørende refleksions- og evalueringskultur skal fastholdes og udvides. Dokumentations- og evalueringspraksis skal videreudvikles. Der kan fx med fordel overvejes inddragelse af børneperspektiv og børnenes direkte involvering i institutionens evalueringspraksis på en systematisk måde.

Eksempler:

Eksempel 1

I interviewet fortæller medarbejderne, at der arbejdes med refleksion og evaluering. De pointerer, at det kan være svært at finde de passende tidspunkter til evalueringsfordybelse i en travl hverdag. 

Der er dog bred enighed blandt de deltagende medarbejdere om, at det er blevet noget nemmere at finde tid og prioritere evalueringstiltag, efter en fagkoordinerende pædagog er blevet ansat.

Det er blevet helt tydeligt for personalet, hvor stor værdi systematisk planlægning og evaluering kan have for dagligdagspraksis. Idet de oplever, at fx handleplaner gør hverdagen lettere, da alle aftaler er på plads og alle ved, hvad der skal gøres, giver det også mere mening at bruge lidt tid på at evaluere og tilpasse det aftalte. Det hjælper også, at medarbejderne har mulighed for at sparre med fagkoordinerende pædagog jævnligt. Og hvis noget viser sig at være mindre godt fungerende, justeres det løbende.

Fagkoordinerende pædagog opleves af personalet som en kæmpe hjælp i forhold til udvikling og implementering af refleksions- og evalueringskultur i huset.