Forældrebestyrelsen for Skibet
Vi har en meget engageret forældrebestyrelse, hvor vi løbende debatterer den pædagogiske udvikling.
Vi har fælles forældrebestyrelse for Skibets 2 afdelinger med repræsentanter fra afd. Styrbord og repræsentanter fra afd. Bagbord- 7 forældrerepræsentanter i alt.
Forældrebestyrelsen er en god kanal for de øvrige forældre til at sætte temaer på dagsordenen på forældrebestyrelsesmøder, og de vil meget gerne bruges aktivt.
Vi har kontinuerligt drøftelser om, hvad der er et godt børneliv, hvad er kerneopgaven, hvad er et godt læringsmiljø, og vi har et konstant fokus på kommunikation og formidling, som er utrolig vigtigt i både samarbejdet mellem forældrebestyrelsen og Skibet, og i det generelle forældresamarbejde.
I løbet af sommeren/ efteråret 2023 skal vi have frokostordning også i børnehaven. I den forbindelse arbejder vi tæt sammen med forældrebestyrelsen om en frokost – og kostpolitik, der følger de officielle kostråd, og hvor vi skal drøfte det pædagogiske arbejde med bl.a. mad mod.
Den 3 årlige forældretilfredshedsundersøgelse drøftes med forældrebestyrelsen, og det er i samarbejde mellem Skibet og forældrene, at vi vælger, hvor vi lægger fokus på tilbagemeldingerne i undersøgelsen. Det er bl.a. med baggrund i dette, at vi tidligere har haft fokus på formidling og kommunikation på forkant, så alle forældre føler sig informeret og klædt på til børnenes liv i Skibet.
Vi skal i de kommende år have fokus på kvalitet i dagtilbud og evalueringskultur, her under også en drøftelse af kvalitetsbegrebet.
Vi sikrer i samarbejde med forældrebestyrelsen, at der er sammenhæng mellem den daglige pædagogiske praksis, værdier og principper i Skibet samt den pædagogiske læreplan.
Der er årligt valg til forældrebestyrelsen på forældremøde i maj.